
Hvad har jeg brug for?
Maske – Så du kan se klart
Finner – Så du kan svømme effektivt uden at bruge dine arme. (Personer med begrænset brug af deres ben kan anvende specielle svømmehandsker i stedet).
Snorkel – Så du kan svømme i overfladen med ansigtet i vandet uden at opbruge din luftforsyning.
Buoyancy Control Device (BCD) – Denne vest udgør rygraden i dit udstyr. Din BCD bærer din luftflaske og du kan lukke luft ind og ud ved tryk på en knap, så du enten synker, flyder eller svæver vægtløst rundt.
Regulator – Leverer luft fra din flaske med det rigtige tryk, når du ånder ind.
Flaske – Opbevarer tilstrækkelig komprimeret luft til et dyk på mellem en halv og en hel time, alt efter dybde og aktivitetsniveau.
Dragter – Våddragter og tørdragter beskytter dig mod kulde og mindre hudafskrabninger. Våddragten indeslutter en lille mængde vand mellem huden og dragter. Tørdragten holder dig varm, så du kan dykke komfortabelt i selv det koldeste vand.
Manometer – Denne trykmåler fortæller dig hele tiden hvor meget luft, du har tilbage i din flaske, så du altid kan afslutte dykket inden du løber tør for luft.
Alternativ luftkilde – Et ekstra mundstykke, der er forbundet til flasken, så du kan dele luft med din dykkemakker i en nødsituation.
Kompas – Bruges som et almindeligt kompas på land, men er designet, så det kan tåle vand og modstå tryk.
Dykkecomputer – Holder styr på din dykketid og dybde og fortæller dig hvor længe, du kan blive nede. Nogle dykkecomputere har også indbygget manometer.
Fløjte – Sikkerhedsudstyr, der bruges til at få opmærksomhed i overfladen. Ofte anvendes også visuelle signalmidler, der opbevares i lommen på BCD’en. Det kan fx være signalspejle eller oppustelige bøjer i stærke farver.
Det er en del af fornøjelsen at udvælge sit dykkerudstyr. Dit lokale PADI Dive Center eller Resort
vil hjælpe dig med at finde det rigtige udstyr. Hvert stykke udstyr udfører en særlig funktion,
så det samlet hjælper dig med at tilpasse dig til undervandsverdenen. Vælg punkterne på diagrammet
ovenfor for at få mere at vide om det standardudstyr, der anvendes ved fritidsdykning.
Hvad har jeg brug for for at komme i gang?
Det kan betale sig mindst at have egen maske snorkel og finner, når du starter med at dykke
på dit PADI Open Water Diver-kursus. Så er du sikker på at dykke med noget, der passer dig.
Dit lokale PADI Dive Center eller Resort vil hjælpe dig med at
vælge udstyr, der passer dig og som har de egenskaber, du foretrækker.
De fleste dykkeoperatører vil stille resten af det udstyr, du har brug for på dit PADI Open Water Diver-kursus
til rådighed som en del af kursets pris. Tjek det med dit lokale PADI Dive Center eller Resort.
Men der anbefales, at du investerer i dit eget udstyr, når du starter på kurset, fordi:
- det er mere komfortabelt at dykke i eget udstyr
- du er sikker på, at udstyret passer til dig
- dykkere, der har deres eget udstyr dykker oftere
- det er en del af det sjove ved dykning at have sit eget udstyr
Hvilket udstyr, du vælger afhænger af de forhold, du dykker under: Tropisk, Tempereret, Koldt, Teknisk
Hvordan ved du hvilket udstyr, der er bedst?
Det er let. Der er ikke noget udstyr, der er bedst. Men der er noget udstyr, der er bedst for dig.
Scuba-udstyr findes i en stor variation, så der er noget for en hver smag, størrelse og interesse.
Det professionelle personale på dit lokale PADI Dive Center eller Resort har træning i at hjælpe dig
med at finde udstyr, der passer til dine personlige præferencer og budget. Personalet kan både sørge
for at, at du får det rigtige grej og hjælpe dig med at vedligeholde og servicere det, så du kan få
glæde af det i årevis. Find dit lokale PADI Dive Center eller Resort.